Kom i bedre form henover sommeren

Sommeren står over os, og det betyder, at der absolut ikke er nogen undskyldning for ikke at komme udenfor. Det er ganske naturligt, at vi foretrækker at holde os indendørs om vinteren, og det er jo trods alt ikke alle, der er medlem af et fitnesscenter. Dog så er sommeren et fantastisk tidspunkt at danne sunde vaner og starte en vane med for eksempel at løbe. Men hvad kan du gøre for at komme i bedre form, uden at du skal til at omstrukturere din hverdag. Ønsker du for eksempel at få mere muskelmasse, så kræver det stor dedikation, og det er ikke alle, som har tid til at lægge tid og energi i det i en presset hverdag. Her i artiklen får du nogle alternative råd.

Tag cyklen

Det er banalt, og du har uden tvivl hørt det en milliard gange før. Er vejret godt, hvorfor så ikke tage cyklen ud at handle? Det er faktisk rigtig lækkert at cykle en tidlig morgen, hvis vejret er godt. Bor du for eksempel tæt på din arbejdsplads, kan du også begynde at tage cyklen her. Får du smag for at cykle, kan du jo også begynde at køre en lille søndagstur, hvis du har behov for at røre dig. Begynder du at cykle mere eller mindre dagligt, vil du hurtigt kunne mærke, at du kommer i bedre form.

Få styr på din kost

En anden vigtig ting at få styr på er din kost. Selvom det ikke har en direkte indflydelse på din form, så vil du føle en større velvære, hvis du lever sundt. Du vil også have mere motivation til at komme ud, ligesom dit hårde arbejde vil give større resultater. Har du ikke selv mulighed for at lave mad i hverdagen, så overvej om du ikke burde bestille en måltidskasse, hvor du kan få noget sund mad. Så sparer du også tid på hverdagens indkøb, og det kan du jo eventuelt bruge på at motionere i stedet? Der er rigtig mange fine muligheder, når det kommer til måltidskasser, og du kan stort set vælge og vrage som du vil. Du kan også løbende variere, så du får noget forskelligt.

10 minutter hver morgen

Laver du motion 10 minutter hver morgen, så får du ikke blot en god start på dagen, men det hjælper også i sidste ende på formen. Det kan blot være armbøjninger og rygbøjninger, og hvorfor ikke investere den tid? Det kan også være i planken eller et par ture op og ned ad trapperne. Der er mange forskellige former for motion, som du kan lave, og det behøver ikke at være det samme, du laver hver dag!