Derfor skal du droppe madpakken og vælge en frokostordning

Madpakker er generelt ret kedelige. Ofte bliver de smurt i en fart, og bliver hurtigt blot til et par flade rugbrødsmadder med leverpostej. Det kan sagtens være super lækkert, men i længden, er vi nok mange der mener, at det bliver lidt kedeligt. Selvom det virker som grund nok, er det altså blot en af flere gode grunde til, at du skal droppe madpakken, og vælge en frokostordningpå din arbejdsplads.

Frigør din morgen

Hvis du har en frokostordning på dit arbejde, slipper du helt for at skulle tænke på madpakken inden du tager hjemmefra. Det lyder måske ikke af meget, men det er faktisk en stor post at slippe for om morgenen. Når du frigør tid om morgenen, kan du bedre sørge for at blive klar til dagen. At starte dagen uden travlhed giver overskud til resten af dagen. På den måde sørger du for at være dit bedste jeg, når du møder ind på din arbejdsplads. Samtidig giver det overskud til, at du kan have lidt kvalitetstid med dine børn, din partner eller måske give din hund en lidt ekstra lang gåtur, inden du skal afsted – for du skal ikke huske madpakken, den er der sørget for.

En lækker frokost at glæde sig til

Det kan altså betyde meget at kunne se frem til en lækker frokost, hvis man synes arbejdsdagen er lidt lang. Det giver et velfortjent afbræk, hvor du kan nyde maden, tale med dine kollegaer, og samle energi og overskud til resten af dagen. Det er bare ikke helt det samme, hvis du hele formiddagen tænker på de der leverpostejmadder, der kun bliver kedeligere som timerne går. 

Variation er sundt

Udover at det er sundt for sindet, er det også sundt for kroppen at spise varieret. Når du har en frokostordning, kan din fantasi holde fri, og lade andre om at sørge for variationen. Du kan derfor glæde dig til nye smagsoplevelser, samtidig med, at du spiser sundere og bedre, end den hurtige madpakke du plejer at spise dag efter dag. Det bliver nemlig helt sikkert ikke en flad leverpostejmad.

Mange valgmuligheder

Det er ikke gået cateringfirmaernes næser forbi, at mange i dag ønsker sund mad på en let måde. Der findes derfor rigtigt mange muligheder, når du skal vælge frokostordning. Det gælder både muligheder for at vælge mellem forskellige prisklasser, samt forskellige menuer og specifikke ønsker. Uanset om du gerne vil spise økologisk, vegansk, glutenfrit, eller er vild med helt traditionel dansk mad, så kan det helt sikkert findes i dit nærområde. Det handler derfor blot om, at du skal udforske de forskellige muligheder der findes, og vælge den, der passer til dine ønsker og behov. 

Med en frokostordning på din arbejdsplads er du altså sikret en lækker frokost, med variation og lige i din smag – uden du selv skal stå med besværet af at smøre madpakke. Det er da på alle måder gode grunde til, at droppe madpakken og vælge en frokostordning på din arbejdsplads.

Udgivet i Job